Mere info HER

BEMÆRK: BILLETTEN KUN TIL KONCERTEN 1.oktober kl. 15.00 
Gjethuset og Jyske Bank – Frederiksværk præsenterer: Halsnæs Jazzfestival 2017
Partout-billet til alle 4 koncerter for kun 370,- kr. inkl. gebyr (rabatpris til unge U. 26)
Dagsbilletter til koncerterne: 270,- inkl. gebyr. 

A TRIBUTE TO ELLA. I anledningen af 100-året for Ella Fitzgerald byder Gjethuset og Taastrup Teater & Musikhus på en unik musikalsk opsætning med et 20 mands stort jazzstrygerorkester og alle Ellas allerstørste hits. Den bliver fremført af Danmarks bedste jazzsangerinde – Cæcilie Norby – i en hyldest til verdens bedste af slagsen.   Hvem kender ikke ”Dream A Little Dream Of Me”, “Mack the Knife” og “The Lady is a Tramp”? Ella Fitzgerald havde gennem sin 60 år lange karriere et hav af hits, som hun sang sig ind i vores hjerter med. I år ville Ella været fyldt 100 år, og det skal fejres. Med afsæt i hendes største hits vil Cæcilie Norby og et stort 20 mands orkester skabe en storslået ”Tribute to Ella” og hylde en af jazzens fineste og vigtigste sangerinder gennem tiden. 

Tyve af landets bedste musikere på scenen
Særligt i 1950’erne var det populært blandt de største jazzsolister at udgive albums med strygere. I 1959 fulgte Ella Fitzgerald strømmen og udgave en lang række fede albums. Men de store strygeorkestre ses i jazzsammenhænge yderst sjældent i Danmark. Publikum får til de to koncerter derfor en helt enestående mulighed for at høre de klange og den fylde, et strygeorkester kan tilføre jazzen. Selve orkestret består af 20 musikere fordelt over en rytmegruppe med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere samt 14 strygere anført af en af Det Kongelige Kapels amerikanske koncertmester, Emma Steele. Orkestret sammensættes specielt til lejligheden og kan ikke sammenlignes med noget eksisterende ensemble herhjemme. I spidsen for orkestret står dirigent Martin Nygård Jørgensen, der gennem de seneste år har arrangeret musik for de største danske orkestre og kunstnere og stået bag adskillige TV- og radioproduktioner for DR, bl.a. DRs Store Juleshow, Slotskoncerterne og DRs 90 års jubilæumsshow. 

 

Facebook Comments

Share

Cæcilie-Norby-1536x1024