Mere info HER

Hvem kender ikke ”Dream A Little Dream Of Me”, “Mack the Knife” og “The Lady is a Tramp”?

Ella Fitzgerald havde gennem sin 60 år lange karriere et hav af hits, som hun sang sig ind i vores hjerter med. I år ville Ella været fyldt 100 år, og det skal fejres. Med afsæt i hendes største hits vil Cæcilie Norby og et stort 20 mands orkester skabe en storslået ”Tribute to Ella” og hylde en af jazzens fineste og vigtigste sangerinder gennem tiden.

Tyve af landets bedste musikere på scenen

Særligt i 1950’erne var det populært blandt de største jazzsolister at udgive albums med strygere. I 1959 fulgte Ella Fitzgerald strømmen og udgave en lang række fede albums. Men de store strygeorkestre ses i jazzsammenhænge yderst sjældent i Danmark. Publikum får til de to koncerter derfor en helt enestående mulighed for at høre de klange og den fylde, et strygeorkester kan tilføre jazzen.

Selve orkestret består af 20 musikere fordelt over en rytmegruppe med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere samt 14 strygere anført af en af Det Kongelige Kapels amerikanske koncertmester, Emma Steele. Orkestret sammensættes specielt til lejligheden og kan ikke sammenlignes med noget eksisterende ensemble herhjemme.

I spidsen for orkestret står dirigent Martin Nygård Jørgensen, der gennem de seneste år har arrangeret musik for de største danske orkestre og kunstnere og stået bag adskillige TV- og radioproduktioner for DR, bl.a. DRs Store Juleshow, Slotskoncerterne og DRs 90 års jubilæumsshow.

Danmarks største jazzdiva fortolker

Det er ikke en tilfældighed, at det netop er Cæcilie Norby, der fortolker Ella Fitzgerald. Jazz’en og Ellas sange har altid ligget hende nær. Hun har siden halvfemserne, da hun som den første europæiske kvindelige sangerinde blev signet til det legendariske Blue Note label, været Danmarks ukronede jazzsangerinde nummer 1. Hun har bl.a. arbejdet sammen med verdensstjerner som Chick Corea og John Scofield, har høstet stor international anerkendelse i kraft af sin personlige og alsidige stemme, men især også fordi hun igennem sin karriere har været skelsættende og banebrydende mht. at kunne navigere på tværs af musikalske genrer, og forene dem i et helstøbt troværdigt udtryk.

Det vil publikum også få at mærke til ”A Tribute To Ella.” Billetter sælges efter først-til-mølle.

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: 30. september kl. 20.00

Billetpris:
PG1: 215 kr. + gebyr
PG2: 215 kr. + gebyr

Pladser: Nummererede

Facebook Comments

Share

Cæcilie-Norby-1536x1024