cæcilie norby
Cæcilie Norby Julekoncert
November 28, 2019
8:00 pm
København
Vor Frelsers Kirke

Hele Danmarks alsidige vokaldronning, Cæcilie Norby, inviterer til en helt særlig julekoncert med udvalgte sange, hun holder specielt af. Både i band-sammenhæng med One Two og Frontline – og videre i sin internationale solokarriere på de præstigefyldte jazzlabels Blue Note og nu ACTmusic, har Cæcilie Norby gang på gang præsenteret en blændende og nuanceret vokal. – Ikke mindst i dette års udgave af Toppen af Poppen! Hun har en spændvidde fra det powerfulde til den poetiske frasering – altid med den kendetegnende musikalske timing. Til at fremføre de smukke julesange, hun har mest kær, har hun selskab af en trio bestående af cremen af europæisk jazz: Bassist og cellist Lars Danielsson (SE), som de sidste tre år i træk er blevet hædret med den tyske Echo Award (tysk DMA) for årets internationale bassist. Pianist Søren Bebe har udgivet adskillige albums internationalt og er en af DKs absolutte mest elskede pianister.